Fiat Ducato 2,3 150 årgang 2012 med robotskifte
Efter 144.000 km (jeg ved ikke hvor mange mil det er på svensk ;-) )
holdt vi for rødt lys, da vi skulle sætte igang var det umuligt at få bilen i gear, det kom som lyn fra en klar himmel.
Et stort lyskryds midt i myldretiden fredag eftermiddag, min mand og jeg skubbede af alle kræfter, sådan en van er godt nok tung når det går opad, 2 unge piger og 1 ung mand kom os til hjælp, ved fælles anstrengelser lykkedes det at få camperen ud af vejkrydset og ind til siden. Ringe, aflyse aftaler, og arrangere transport tilbage til Jylland.
3 uger på værksted, ny skifterobot, kobling og slavecylinder plus almindeligt service til den nette pris af 47.000.
Bortset fra det har vi faktisk været tilfredse med robotskiftet
Alle service er foretaget på Fiat værksted.